STØTTER GADEBØRN I KENYA
UNGDOMSGRUPPEREJSE TIL KENYA
Tag med på en anderledes tur til Kenya, Afrika, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på lokalbefolkningen, opleve spændende humanitære projekter, lokale markeder samt opleve landets storslående dyreliv. Desuden byder turens afslutning på et valg mellem at bestige Mount Kenta, som er Afrikas næsthøjeste bjerg, eller en afslutning ved kysten, hvor man kan nyde solens varme direkte på ækvator.
Rejsen strækker sig over 4 uger, og er for alle mellem 18 og 25 år.
Dato: Fredag d. 4/10 til fredag d.1/11
Pris: 23.000 kr
Deltager antal: 12 personer
Program
Uge 1
Den første uge vil vi bruge i byen Ngong. Her skal vi besøge Global Hope Rescue and Rehabilitation Centre ligger. Det er et hjem for drenge, som tidligere har boet på gaden. Her vil vi bruge noget af vores tid sammen med drengene - og vi skal helt sikkert have dem udfordret i en fodboldkamp. Derudover skal vi også gå en tur i byens slumkvarter, hvor mange af drengene er opvokset. Hele ugen vil være krydret af andre oplevelser. Vi skal besøge et giraf- center, hvor vi skal fodre giraffer. Vi skal desuden besøge et af Afrikas største slumkvarterer og på forskellige lokale markeder, hvor man finder alt fra tøj til frisk frugt.
Uge 2
Den anden uge vil vi også være i Ngong, hvor vi igen vil bruge meget tid på Global Hope Rescue and Rehabilitation Centre. Vi vil lave et projekt sammen med dem - og vi skal lære at lave det kenyanske fladbrød Chapati - og vi skal lære dem at lave snobrød. I samme by ligger børnehjemmet Dream Children's Home, som vi også skal besøge. Derudover skal vi på hike i Ngong Hills. Vi besøger også Karen Blixens kaffefarm, et perleværksted, hvor enlige mødre arbejder. samt et værksted, hvor de flemstiller kunst af brugte flipflops. Ugen vil også byde på et besøg i den travle hovedstad Nairobi.
Uge 3
Denne uge vil gå med safari i det smukke land. Vi skal i nationalparken Masai Mara og se de vilde dyr i deres naturlige habitat. Vi skal på cykelsafari og bådtur ved Lake Naivasha. Derudover skal vi bo et par nætter i traditionelle lerhytter ved homestayet Maji Moto. Stedet er drevet af masaier, hvilket vil bringe os helt tæt på deres specielle stammekultur. Vi skal hike på vulkanen Mount Longonot og prøve zip- line i Kimende Forest. Alt i alt vil denne uge være fyldt med store natur og kultur oplevelser.
OBS: Programmet er med forbehold for ændringer og +/- en dag i ud og hjemrejse
Uge 4
I den sidste uge vil der være to valgmuligheder:
1. Bestige Mount Kenya som er Afrikas næsthøjeste bjerg. På turen op af bjerg vil du se mange forskellige og unikke landskaber. Du vil for alvor sætte din viljestyrke på prøve, når den sidste etape til toppen skal bestiges. Merpris på 3750,-
2. En tur til Mombasa, Diani Beach, hvor man kan opleve kystens flotte strande og smukke dyreliv under vandet. Man vil bliver indkvarteret på et hostel, hvor det vil være mulighed for tilkøb af forskellige oplevelser. Forplejning og oplevelser står for egen regning.
Med i prisen:
-
Dansk rejseleder
-
Fly Billund til Nairobi T/R
-
Alle overnatninger
-
De fleste måltider i de tre første uger
-
Safaritur
-
Entré til diverse ture
-
Al transport
Ikke med i Prisen
-
Visum til Kenya (30 USD)
-
Vaccinationer
-
Rejseforsikring. Husk at bestille afbestillings-forsikring inden tilmelding
-
Drikkepenge, drikkevare og øvrige personlige udgifter
-
Bjergbestigning eller standferie
Sådan tilmelder du dig
Tilmeldingen sker ved at sende en mail til:
Et depositum på 5000 kr betales ved tilmeldingen.
Betales til: KONTO: 7608 0001798720
Sidste tilmelding er d.1 juni 2024
Ved spørgsmål kan Laura Bækgaard kontaktes på tlf: 26289717